03.
Artboard 1.png

Gabor Maté, som har skabt CI, siger: ”Formålet med Compassionate Inquiry er at bore ned til kernen af de historier mennesker fortæller sig selv – at hjælpe dem til at se hvilke fortællinger de ubevidst  fortæller sig selv; hvad de tror om sig selv, hvor disse tanker og historier kom fra; og vise dem muligheden for at slippe disse historier og at slippe det tag, som historierne har på dem. Det er, hvad Compassionate Inquiry er.

Når et barn bliver født er det vidtåbent mod alting, og dets nervesystem er ligeså vidtåbent. Et menneskebarn er det mest sårbare i verden – det tager os 15-20 år at lære at klare os selv, mens de fleste dyrebørn lærer det indenfor det første år, nogle af dem endda indenfor den første måned – og det betyder, at overlevelse er essentielt for os, i hvert fald de første 9-10 år. Overlevelse betyder, at vi er nødt til at tilpasse os den familie, vi er født ind i, og senere vi skal tilpasse os børnehaven, skolen og samfundet som helhed. Denne tilpasning har en pris – vi slipper ubevidst dele af os selv, som ikke er velkomne i vores omgivelser, og da børn ikke har en jeg-bevidsthed før de er 8-9-10 år gamle, bliver de dele, vi er nødt til at slippe, skubbet ned i vores underbevidsthed. Ovenpå disse dele udvikler vi forsvarsmekanismer, som hjælper os med at tilpasse os vores liv. Dette er en god ting, mekanismerne hjælper os med at overleve og det er målet. F.eks. kan vi vokse op i et miljø, hvor vi er nødt til at være søde børn for at få kærlighed (kærlighed = overlevelse), så vi lærer, at vi får, hvad vi har brug for, hvis vi er søde og vi vokser op til at blive søde voksne, også når det er uhensigtsmæssigt. Dette er meget simplificeret, men jeg tænker du forstår, hvad jeg mener. Vi laver historier – narrativer – om hvem vi er og det betyder, at mange af os mister forbindelsen til, hvem vi i virkeligheden er og lever historierne ud. Som Gabor siger øverst på siden, handler CI om at komme om bagved historierne og lære at slippe dem – historierne var nødvendige mens vi blev voksne, men nu, da vi faktisk er voksne, ved vi bedre og kan skabe nye mønstre, der tjener os bedre.

CI er ikke er terapiform, men en tilgang til mennesker og en måde at stille spørgsmål på og lede folk ind i deres kroppe for at lede efter svar. CI kan gå meget dybt og under en CI session kan du komme i kontakt med gamle, forladte dele af dig selv, der har brug for din opmærksomhed og omsorg – det kan f.eks. være din indre beskytter, dit indre barn, din indre kritiker eller enhver anden del der er udviklet, mens du var barn. Mange af os har en tendens til at skubbe følelser og sensationer, vi ikke bryder os om, væk, men de holder faktisk først op med at genere os, når vi byder dem velkommen og accepterer dem nysgerrigt og medfølende. Når vi arbejder på denne måde inviterer vi delene op fra vores underbevidsthed og ind i vores bevidsthed, så du kan interagere med dem i stedet for at fortrænge dem.

 

Hvis vi kommer i kontakt med forladte dele vil vi snakke om at skabe en praksis så du kan holde kontakten med denne del, så den ikke forsvinder ned i din underbevidsthed igen. Hvis du f.x. har en morgenpraksis, hvor du mediterer 20 minutter, kunne du bruge 2 minutter mere på at kontakte denne del af dig og spørge, hvordan den har det og om den har brug for noget fra dig.  Det er kun et eksempel – der er mange måder at gøre det på, og vi finder en, der passer til dig.