Søg
  • Gitte

Den tredelte hjerne og traumer

Trauma is a fact of life. It does not, however, have to be a life sentence. Not only can trauma be healed, but with appropriate guidance and support, it can be transformative. Trauma has the potential to be one of the most significant forces for psychological, social, and spiritual awakening and evolution. How we handle trauma (as individuals, communities, and societies) greatly influences the quality of our lives. It ultimately affects how or even whether we will survive as a species.

Levine, Peter A.. Waking the Tiger: Healing Trauma (p. 2). North Atlantic Books. Kindle Edition.


Noget af problemet er, at mennesker betragter sig selv som – og er – tænkende væsener. Men der er en del af os, som vi stadig har til fælles med dyrene. Peter Levine, en amerikansk psykolog, har i over 30 år arbejdet med traumer. Han opdagede, at hvis et dyr var i livsfare og overlevede livsfaren, skulle det ikke i terapi bagefter. Dyret flyttede sig til et trygt sted og så rystede det sig en hel masse og gik videre med sit liv, som om intet var sket. Ved at studere disse interaktioner mellem rovdyr og byttedyr fandt Levine ud af, at traumer er kamp/flygt/frys energi i vores autonome nervesystem – energi fra det forsvarssystem, vi har tilfælles med dyrene, der bliver frigjort fra kroppen, når dyret ryster sig. Så et traume sidder i kroppen!


Hvad er så forskellen på os og dyrene? Deres overlevelsessystem sidder jo også i kroppen. Forskellen sidder i dette her tilfælde i vores hjerne. Vi har den mest veludviklede tænkende del af hjernen – neocortex – i verden. Og vi bruger den til overflod, hvilket i mange tilfælde får os til at stoppe vores dyriske reaktioner – af hensyn til andre. Vi er sociale væsener, og i vores race kan børn ikke overleve alene - deres overlevelse er helt afhængige af, at de kan passe ind i familien. Børn er født med et vidtåbent nervesystem, og de første 7 år skaber barnet sin personlighed ved at tilpasse sig de mennesker, der er omkring det. Hvis de ikke gjorde det, ville de dø. Så vi lærer i en tidlige alder, om det er ok at vise vores følelser og hvordan. Traumeenergi er enorm stærk energi, der blive fanget i det autonome nervesystem - grunden til at energien bliver fanget er, at vi har travlt med at tilpasse os og ikke vil træde udenfor den sociale arena ved at vise upassende og meget stærke følelser. Så et traume er altså vores reaktion på en traumatisk begivenhed, og reaktionen sætter sig i vores nervesystem - det er ikke begivenheden selv!


Den 3-delte hjerne

Hjernen er opdelt i 3:



Reptilhjernen

Reptilhjernen hedder også hjernestammen. Den hører til det menneskelige udviklingsstadium, hvor vi var vandvæsener, så den blev dannet for over 200 millioner år siden. Den er stadig ligeså aktiv hos et menneske som hos et reptil. Vi kan overleve fysisk uden neocortex, men vi kan ikke overleve uden reptilhjernen – den styrer vores overlevelsesmekanismer og vores faresystem.


Den styrer altså, at vi får føde, at vi formerer os, at vi flygter når vi kan, at vi kæmper når vi kan. Reptilhjernen taler sansesprog – hvis man vil i kontakt med reptilhjernen går kontakten gennem sanserne. Reptiler er i verden gennem sanserne. Reptilhjernen kan slet ikke forholde sig til det intellektuelle, den er i sansernes sprog, den kan kun mærke sig selv.


Vi responderer instinktivt fra reptilhjernen – den er det ubevidste i os, og den reagerer på fare. Den styrer vores allermest ubevidste reaktioner, og den er lynhurtig. Den tager beslutninger om, hvad der er farligt uden at intellektet er ind over. Det ville ikke være hensigtsmæssigt – eller en god metode til at holde os i live – hvis vi, når vi f.eks. var ved at blive kørt over af en bil, kiggede på bilen og tænkte: ”Hmm, den kører søreme hurtigt, den der bil. Lige om lidt rammer den mig, hvis jeg ikke flytter mig” Så er man i mange tilfælde allerede blevet ramt. En anden reaktion fra reptilhjernen kan f.eks. være, at den ved en voldtægt kan lukke for talens brug. Mange kvinder er efter en voldtægt skamfulde over, at de ikke har skreget eller forsvaret sig, men det var reptilhjernen, der lukkede for talens brug for at beskytte dem. Reptilhjernen er den ultimative livredder.


Det limbiske system

Det limbiske system – følelseshjernen – er lidt mere bevidst, men ikke totalt. Det kaldes også pattedyrshjernen. Den blev dannet for 60 millioner år siden i menneskets udvikling. Den er hesteskoformet og sidder omkring hjernestammen. Den kan gå i resonans med andre mennesker og det bruger man meget i traumeterapi, fordi pattedyr (os) er flokdyr, og resonans med andre mennesker skaber tryghed. Vi lærer resonans, når vi er ganske små. Vores første resonans er med mors øjne - man ved nu, at spædbørns første bevidste oplevelse er resonans med mors øjne, ikke, som man før troede, gennem den orale oplevelse det er at blive ammet. Den limbiske hjerne er vores relationelle hjerne, der laver tilknytninger. Vi udvikler empati og sorterer kontakt med andre med den limbiske hjerne. De fleste klassiske terapiformer retter sig mod den limbiske hjerne, regenerativ traumeterapi retter sig mod reptilhjernen.


Der er områder i den limbiske hjerne, der bliver aktiveret ved traumatisering:

  • Amygdala (på dansk mandelkernen) er et lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Den er en del af det limbiske system og har forbindelser til hypofysen, binyrerne, lugtesansen og til indtagelse af føde og væske.

  • Hippocampus er også et område i det limbiske system. Amygdala er advarselsklokken, der fortæller os, at der er fare på færde. Hippocampus styrer vores opfattelse af tid og hukommelse.

Når et chock bliver reaktiveret i kroppen, kan man få flash-back til det oprindelige traume. I sådanne tilfælde er hippocampus er involveret. Når amygdala og hippocampus aktiveres tror hele kroppen, at traumet er NU.

Hvis man har traumer eller man har mere end almindelig tilgang til det limbiske system, er man hypersensitiv, men alle kan lære sensitivitet og resonans med andre.


Neocortex

Neocortex omkranser de gamle hjerner. Den er ikke ret udviklet og man mener ikke, den er færdigudviklet. Den er udviklet for 1-2 millioner år siden. Hunde og aber har neocortex, hvaler har meget store neocortex, så man regner med at de tænker, men den menneskelige neocortex er den mest udviklede af alle.


Neocortex står for logik og målretning (venstre side) og kreativitet (højre side).



Den sorterer i alle indtryk og det, vi bevidst sender ud, kommer fra neocortex - kun det ubevidste går udenom neocortex. Al verbal kommunikation er fra neocortex. Neocortex handler om ord, tænkning, indlæring, kreativitet. Vi stimulerer den voldsomt hos vores børn, fordi vi sætter stor pris på det intellektuelle i vores kultur. Vi bruger neocortex til at tænke, tale med os selv, tænke i ord. Det er helt anderledes end de følelsesmæssige sprog, som består af sansninger. Vi er gode til at oversætte sansninger til billeder. Det er vores hjerne og vores tilpasningsevne der gør, at vi er sådan en succes som race betragtet. Men tænkningen lægger også begrænsninger på os: man må ikke vise følelser, man skal opføre sig på bestemte måder, afhængig af dem omgivende kultur osv. Og derfor er det sådan, at neocortex holder os fra at ryste vores traumer af os. Vi stopper kroppens naturlige frigørelse af forsvarsenergi, fordi den kræver, at vi overgiver os til de rystelser, vores krop har brug for, og det vil vi ikke. Vi vil ikke have, at andre ser os sådan, og den tanke kommer fra neocortex.


De højere, udviklede følelser og de spirituelle følelser hører til i frontallapperne i neocortex. Samhørighed, kærlighed, medfølelse, en engel gennem stuen, nærvær, som er de healende ressourcer, man bruger til at skabe resonans og tryghed i traumeterapi.



Det autonome nervesystem



Det autonome nervesystem er, som navnet siger, autonomt. Dvs det bestemmer selv, det er udenfor viljens rækkevidde, ganske som reptilhjernen. Det er opdelt i det sympatiske nervesystem, der styrer kamp/flugt reaktionerne, og det parasympatiske nervesystem, der styrer frys reaktionen.

53 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle